Kattepension

Kattepension

ABC Kattepension er en lille hyggelig familieejet kattepension, beliggende i rolige og naturskønne omgivelser tæt ved Esrum Sø, hvor vi har tilladelse og godkendelse fra Fødevarestyrelsen til at indlogere 10 katte.

Kærlighed til dyr

Kattepensionens lege- og fællesareal er isoleret, opvarmet, lyst og kattevenligt indrettet med kradsemiljøer, legetøj og mange liggepladser i forskellige niveauer, som katte er helt vilde med, med det formål at få vores gæster til at føle sig godt tilpas, mens de er væk fra deres vante omgivelser.

Værelserne er indrettet med foder- og vandskåle, kattebakker og kradsebræt, samt flere bløde liggepladser med afskærmning til naboen.

Vi har forsøgt at lave den perfekte feriebolig til din kat, så du kan føle dig tryg og rolig, når du sender din kat på ferie hos os.

Kost og pleje

Hos ABC Kattepension bruges der 2 typer tørkost. Man kan også medbringe sit eget foder, så katten får sin absolutte livret. Skal katten forkæles ekstra godt, kan der bestilles rejer eller tun.

Din kat vil blive glad, hvis du medbringer dens vante tæppe eller kurv (mod hjemve), favoritlegetøj og børste til pelspleje (børstningen af din kat er jo også en del af hyggen).

Kærlig pleje af din kat er en selvfølge hos ABC Kattepension.

Sundhed og sygdom

Katte som skal i pension skal være raske, loppefrie og vaccinerede. Medbring venligst vaccinationsattest (max. 1 år gammel).

Jeg anbefaler at man giver sin kat en kur mod lopper inden ankomst, også selvom den ingen lopper har. Hankatte over 8 måneder skal også være kastreret.

I tilfælde af sygdom under opholdet, kontaktes ejer så vidt det er muligt, og katten kommer til dyrlæge for ejers regning.

Ankomst og afrejse

Mandag til fredag kl. 16:30 til kl. 18:00.

Lørdag kl. 09:00 til kl. 10:00.

Søndage og helligdage er der lukket.

Copyright © 2012-2024  ABC Kattepension

Nye indlæg